fredag den 24. juli 2015

Paul McCartney
- han har haft en kæmpe betydning for mit liv

af Per Wium, musikjournalist

Ovenstående overskrift er meget store ord. Og naturligvis er der mennesker helt tæt på mig (mine tre voksne børn f.eks.) som har kæmpe betydning for min private tilværelse. De har bragt mig meget store glæder og oplevelser.
Men det var McCartney, der var med til at sætte en musik-passion i gang hos mig, da jeg var dreng. Da jeg som 9-årig hørte The Beatles blev benene skubbet væk under mig. Det stod meget tydeligt klart for mig at "her hørte jeg til".
Takket være ham (og de øvrige beatler) var det enkelt for mig at formulere et mål: Jeg ville gerne være noget ved musikken!

I sommer oplevede jeg Paul McCartney og hans fremragende band på Roskilde Festival. Jeg var ovenikøbet så priviligeret at jeg optrådte i radio og TV i dagene op til. For at fortælle hvorfor McCartney er noget særligt. Hvorfor han begejstrer mennesker på tværs af generationer og kulturer. Og hvorfor han 50 år efter The Beatles' debut på de små scener i Hamburg stadig er vital, vedkommende og een af de største på koncert-scenerne.
Der er selvfølgelig en lang række faktorer, der spiller ind.
Her blot et par overskrifter:
En stor, stor sangskriver. Som både skriver originalt og kommunikerende (iørefaldende) for et endog meget bredt publikum.
En top-rutineret sanger, bassist, guitarist og klaverspiller.Jeg vender tilbage med et par eksempler lige om lidt.

Jeg var ikke den eneste

Jeg véd at mange mange mennesker fra min generation havde den samme intense oplevelse, som jeg selv havde.
En af dem er min ven gennem mange år, sangeren og komponisten Stig Kreutzfeldt. Da første-udgaven af min "BEATLES FOR ALLE"-bog udkom i 2010, skrev Stig bl.a. sådan her på bagsiden af bogen:

Vi skriver året 1964. Som 14-årig knægt var jeg en dag i gang med at hjælpe med at klargøre et kælderlokale til en konfirmation. I hjørnet af det tomme lokale stod en transistorradio og spillede. Pludselig blev strømmen af tidens kendte melodier afbrudt af en ny sang med et nyt engelsk orkester. Sangen hed ”Love me do” og orkestret hed The Beatles. Aldrig havde en sang haft sådan en virkning på mig. Stortrommen (som stort set ikke eksisterede på andre plader den gang) stod som mejslet i beton, de to leadvokaler stod klokkeklart, stemning, melodi og harmonier var af en helt anden verden. Jeg var lamslået – og har været det lige siden.”

Kvalitet og engagement

Paul McCartney bragte en masse musikalsk kvalitet og engagement ind i The Beatles og i 60'er-musikken.
Som sangskriver - jeg nævner bare lige "Things we said today", "The night before" og "Yesterday"
Som sanger - jeg nævner bare "Till there was You" og "I'm down"
Som bassist - i et interview med John Lennon sagde Pauls gamle makker sådan her om Pauls basspil:

Paul er én af de mest innovative bassister, der nogensinde har spillet på instrumentet.
Og meget af det, der foregår i musikken lige nu, er direkte planket fra hans beatles-periode.
Han er en stor egoist med sin musik – men lige præcis basspillet har han altid været ydmyg overfor.
En stor musikker – og én af de bedste bassister nogensinde”.

Alt dette smittede og satte nye normer og det skubbede i den grad til tidens sangere og bands.

Stilskaber 

Og så noget andet:
McCartney bragte nye klange og stilelementer ind i popmusikken - jeg nævner lige strygerne i "Eleanor Rigby" og piccolo-trompeten i "Penny Lane".
Jovist, andre havde brugt instrumenter fra klassisk musik i popmusikken før Beatles - men ikke med så stor gennemslagskraft.
Og hvad med musical-elementerne i "Your mother should know" og hele tanken om en suite på side to af "Abbey Road"??


Mange af tidens bands ”holdt øjne og ører” med The Beatles og deres udgivelser. Et eksempler på dét, var USA-gruppen ”The Beach Boys”, hvis leder Brian Wilson nærmest kollapsede, da McCartney i forsommeren 1967 spillede dét, der kort efter blev udsendt som ”Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band” for den måbende Wilson. 
Wilson opgav på den baggrund projektet ”Smile”, som ellers var i støbeskeen. ”Smile” blev lagt dybt ned i skuffen – og blev først realiseret i starten af det nye århundrede.
Men det var ikke kun Wilson, der fulgte McCartney og The Beatles og deres udgivelser. McCartney var bestemt også optaget af The Beach Boys og især af deres legendariske udgivelse, ”Pet Sounds”. McCartney tøvede f.eks. ikke med at kalde ”God only knows” fra dette album som den bedste popsang nogensinde.

Når vi oplever hvordan McCartney i hele sin karriere har inspireret andre, så skal vi huske på at han også selv har åbnet inspirations-kanalerne på høj stråle. Han har ladet sig inspirere af genrer, af sange og af andre kunstnere.
Og han var den i Beatles – ikke John – som blev levende interesseret i 60'ernes avantgarde-musik. Og hvordan elementer fra dén kunne tages i brug i popmusikken.
Paul McCartney var en bred og alsidig kunstner i The Beatles. Med et udtryk, der gik fra "And I love her" til "Helter Skelter".
Hans musikalske nysgerrighed og jagt på inspiration blev til inspiration og nyskabelse for an lang række kunstnere fra 60'erne.
Rigtig store kunstnere er stilskabere. Sådan een var og er Paul!


"Arven"

Masser af bands, sangere og sangskrivere har fra 70'erne og frem været inspireret af Paul McCartney. Og hvis ikke direkte inspirerede, så har de i hvert fald forholdt sig til ham og hans musik.
Både i 70'erne, 80'erne, 90'erne, 00'erne og her i 10'erne har der været masser af musik, der står på skuldrene af det, McCartney lavede i The Beatles.
Det kan være en melodilinje, en lyd, et kor-arrangement .. eller det kan være anvendelsen af en lys trompet eller en stille obo.
I masser af studie-situationer (jeg har selv oplevet mange af dem) har man hørt sætninger som:
”Skal vi ikke have en ”McCartney-bas” her?”

Måske vi skulle lave et ”Lady Madonna-klaver” i mellemstykket?”
Eller simpelt hen:
Hvad ville Paul McCartney havde gjort ved musikken her....?”